20 småkager
100 g smør, stuetempereret
140 g sukker
1 æg, deles i hvide og blomme
145 g hvedemel
et nip salt
45 g kakaopulver
1 tsk. vaniljesukker
3 spsk piskefløde
100 g hakket pekannødder
Fyld
180 g Fudge karameller, vanilje
2 spsk piskefløde
Pynt
Smeltet chokolade, her halt mørk og halvt hvid
Glimmer, fx bladguld
Pisk smør og sukker sammen og tilsæt æggeblommen.
Bland mel, salt, kakao og vaniljesukker. Tilsæt i dejen sammen med piskefløden ad3 omgangen. Slut med at røre når dejen lige har samlet sig. Pisk æggehviden skummende.
Tril 20 kugler a ca. 25 g. Vend dem først i æggehvide derefter i hakket nødder. Stil kuglerne på køl i 20 minutter.
Indstil ovnen til 190 C.
Læg kuglerne på en bageplade. Pres et hul i hver kugle enten med en lille ske eller med en finger. Bag kuglerne midt i ovnen i ca. 12-15 minutter. Hullerne skal trykkes igen, når kagerne kommer ud, da kagerne hæver lidt.
Smelt fudgekaramellerne med fløden over lav varme. Fordel karamellen i hullerne.
Smelt chokoladen og pynt kagerne. Stil på køl. Opbevares i æske i køleskab, når chokoladen og karamellen har sat sig.